Afledningsdræn i Grundejerforeningen Fruekilden

Baggrund

Afledningsdrænet i området er etableret længe før udstykningen af Fruekilden. Drænet har til formål at afvande dalsænkningen omkring Storemosen og Lillemosen.

Drænet forløber fra nord for Omgangen, videre under Fruekildevej og skråt ned over Tragten. Anlægget er formentlig etableret i 1930’erne og er dermed næsten 100 år gammelt. Det betyder, at der med jævne mellemrum kan opstå brud og tilstopninger. Drænet ligger i dag både under fællesarealer, veje, stier og private grunde.

Ansvar og lovgivning

Vedligeholdelse af dræn er reguleret af Vandløbsloven. Som grundejer har man ansvar for vedligeholdelse af dræn og rørlagte vandløb på egen grund samt at sikre frit gennemløb. Manglende vedligeholdelse kan medføre opstuvning og oversvømmelser. Tilledning af overfladevand til dræn kræver myndighedsgodkendelse.

Pjece fra Vordingborg kommune Vandløbsvedligeholdelse.pdf

Drænets placering

Drænets placering fremgår af foreningens kortskitse baseret på etablerede brønde. Det præcise forløb mellem brøndene er vejledende.

Vejledende placering afledningsdræn og brønde Matrikelkort og placering.pdf

Foreningens indsats

Foreningen har etableret brønde til inspektion og vedligehold. Foreningen foretager inspektion mindst én gang årligt og ved behov. Der kontrolleres vandstand og gennemstrømning, og der reageres på tegn på tilstopning. Problemer på foreningens delstræk udbedres ved spuling, reparation eller reetablering. Ved problemer på private delstræk kontaktes de berørte grundejere.

Hvad kan du selv gøre

Som grundejer kan du holde øje med brønde opstrøms og nedstrøms og vurdere vandstand og gennemstrømning. Tegn på problemer er høj vandstand opstrøms, lav vandstand nedstrøms og manglende gennemløb.

Foreningens assistance

Foreningen kan hjælpe med lokalisering af brønde, anbefale entreprenører og give adgang til brønde.



Hold i dag

Instagram