Q: Hvad er foreningens politik for snerydning?
A: Rydning til ’sort vej’ i et sommerhusområde kan generelt ikke forventes og på grusveje som vores, er det umuligt uden at tilføje vejene betydelig skade. Samtidig har vi en del grundejere, der af forskellige årsager er afhængig af leverancer og hjælp udefra, ligesom adgang for ambulancer og brandkøretøjer klart skal sikres.
Foreningen foretager derfor snerydning på vejene med det formål at sikre fremkommelighed for køretøjer med vinterdæk. Rydning af egen indkørsel er naturligvis grundejerens ansvar.
I praksis er det bestyrelsens vejudvalg der vurderer situationen og kan bestille rydning når de vurderer det påkrævet.